CD’er

I Jesuskirken står Nordens eneste Cavaillé-Collorgel, bygget i Paris i 1890.

I 2017-2018 blev Cavaillé-Coll-orglet gennemgribende renoveret og står nu klangligt med stor skønhed og autenticitet.

Derfor har jeg i 2021 indspillet en ny CD – “The French Organ in Valby” med værker fra Paris i årene omkring orglets tilblivelse. CD’en udkom i oktober 2021 og kan købes her

Den kan også købes i Jesuskirken eller ved mine solokoncerter.

I 2015 fejrede jeg orglets 125-års fødselsdag med udgivelsen af min CD med to af Widors kendteste orgelsymfonier – den 5. og den 6. – da netop de to orgelsymfonier repræsenterer en idérigdom og et bredt kunstnerisk udtryk – fra det storladne til det fine, fra det jublende til det eftertænksomme – og viser, hvorfor Jesuskirkens orgel er en perle indenfor orgelverdenen. 

CD’en Widor in Valby kan stadig købes direkte her – eller af mig, enten i Jesuskirken eller ved mine koncerter.